Franz Füchsel blev født d. 16-9-1927 i
Skærbæk.
Franz Füchsel døde d. 3-2-2017 i Nyborg.
Forældrene var Bager- og konditormester
Carl Otto Füchsel og Karen Wolfsberg.
Franz Füchsel var gift 1. gang med
Tegneren Mia Füchsel og 2. gang med Ketty Füchsel.
Franz Füchsel kom
fra Skærbæk, som ligger i den vestlige del af Sønderjylland. Hans far var Bager-
og konditormester, og Franz var midterbarn i en børneflok på 6. Han flyttede
sammen med en moster til København, hvor han er opvokset. Han gik i skole i
Lyngby. Efter skolen kom han på Kunsthåndværkerskolen i København, hvor han blev
uddannet som reklametegner. Kunsthåndværkerskolen var også stedet, hvor han
mødte sin 1. hustru, Mia Füchsel, som var en meget dygtig og fremragende
ugebladstegner.
Allerede da han
gik på Kunsthåndværkerskolen, begyndte han at tegne de første humoristiske
tegninger, som han solgte til ugeblade og aviser. Han havde flair for det, så
inden længe begyndte han også at levere sine vittighedstegninger til udlandet.
I starten af sin
karriere var han på en reklametegnestue i Silkegade i Kbh. hvor han bl.a. lavede
reklametegninger. På tegnestuen delte han kontor sammen med kollegerne, Flemming Holbek og
Hans Qvist som også lavede humoristiske tegninger. Dette samarbejde var til fælles inspiration og varede i 12 år.
Faktisk - så er de 3 første Postkortserier lavet i den periode, og i serierne
findes også postkort, tegnet af
Flemming Holbek
og Hans Qvist.
Franz Füchsel var
en meget flittig mand og havde utallige tegneopgaver. Han var næsten ansat 50 år
på
Ekstra Bladet. Han arbejdede i 25 år på Billedbladet og 25 år på FDM bladet
"Motor". Siden 1980 havde han bagsiden i Hjemmet - som var "Füchsel Humørside".
Udover det havde
han stadig kontakt til, udenlandske blade, som købte hans
vittighedstegninger. Han har også illustreret mange bøger og selv skrevet et par
børnebøger.
Han modtog, gennem
tiden, en del priser for sit arbejde.
På postkortområdet
kendes disse fine og humoristiske kort. Ikke mindst tandlæge-postkortene og
dyrlæge-postkortene, huskes sikkert af mange danskere over 45 år.
Postkortet "Aldrig
mere Krig" kunne ikke være mere aktuelt end netop nu - her i 2022-23, selvom det
oprindeligt er lavet til fredsaktivister i tiden med hippiebevægelsen.
Franz Füchsel var
den største af vores vittighedstegnere fra sidste halvdel af 1900-tallet. Alle
os, der er født før år 2000, kan mindes de morsomme tegninger, vi dagligt kunne
se i aviser og ugeblade.
Tusind tak til
familien Füchsel, for venlig imødekommenhed og
tilladelsen til at skrive denne, lille biografi og vise Franz Füchsels morsomme
og fantastiske postkort.
Det er ikke tilladt at kopiere
postkort fra denne side. ©
Alle rettigheder forbeholdt
familien. |