Wilfred Peter Glud blev født d. 13-7-1872
i København.
Wilfred Glud døde d. 8-3-1946 i
København.
Forældrene var
Snedkermester Chr. Glud og Johanne Sophie Christensen.
Wilfred Glud
blev gift med Karen Rosine Eriksen d. 17-6-1900 i København.
Wilfred Glud blev først
uddannet håndværksmaler, hvorefter han begyndte på malerlinjen på Københavns
Tekniske Skole - ved Holger Grønvold. Efter sin uddannelse tog han til udlandet i
nogle år, hvor han arbejdede og studerede i Tyskland,
Italien og Schweiz.
Hans malerstil er
meget naturalistisk. Han har lavet en del landskaber, genremotiver, bybilleder
og religiøse motiver. Han udstillede første gang på Charlottenborg i 1912 og udstillede
derefter på stedet gennem mange år.
Hans hovederhverv var dog
at være tegner af brugsgrafik ved firmaet L. Levison. Han var ansat i firmaet
fra 1900-1933.
På postkortsiden finder
vi hans meget genkendelig "Nisser i bybilledet", hvor alle nisser er hjulbenede i
svær grad - De viste kort er kun et lille uddrag af de mange kort, han har tegnet
fra de forskellige byer.
"Nisser i bybilledet"
var en meget populær type julekort, der blev produceret fra o. 1905-1920.
Adskillige danske tegnere har tegnet disse kort - Kunstneren har siddet med foto af de
forskellige lokaliteter, som herefter er blevet tegnet, og nisser er blevet indsat på passende
steder. Det ser ud, som om begrebet er opfundet i Danmark og eksporteret til
Sverige og Finland, hvor en hel del af de danske tegnere også har tegnet (se
kortene fra Malmø). I Sverige begyndte svenske tegnere også at producere disse
kort. |