Verner Fred Lorenz Münch blev født d.
28-12-1921 i Ribe.
Navneforandring til Mynch 11-10-1989.
Verner Mynch døde d. 15-2-2020 i
Frederikssund.
Forældrene var musiker Charles Münch og
Martha Münch.
Verner Münch blev gift med Gudrun
Münch i 1946.
Som barn tegnede Verner Münch altid; men da han som ung mand kom til forældrene
og sagde, at han gerne ville være tegner, blev de kede af det, da de mente, det var et
usikkert erhverv. Én af lærerne fra skolen besøgte forældrene, og de blev da
overbeviste om, at han skulle være tegner, og siden bakkede de ham 100 % op.
Efter skolegangen uddannede han sig, gennem 5 år, som reklametegner ved "De Bergske Blade",
hvor han skulle igennem alle discipliner inden for tegning. Han
gik samtidig på Kunstakademiet i København hos professor Axel Jørgensen og
bestod siden hen Tegneforbundets Diplomprøve.
Efter den grundige uddannelse som grafisk tegner fik han i 1946 sin egen
tegneskole i Pilestræde i København, hvor der blev ansat 2
medarbejdere, der mest tegnede bogstaver og tekst - Münch tog sig af
illustrationerne - det var mest reklametegninger.
Senere flyttede han sin tegnestue hjem i privaten og begyndte at tegne
reklameplakater til amerikanske film - og i denne periode gik det vældigt stærkt,
da det ofte var 18 timers arbejde.
Verner Münch har modtaget mange priser for sine tegninger.
Han har været én af Danmarks mest benyttede ugebladstegnere pga. de fremragende
tegninger, han lavede, og han har været tilknyttet Aller- koncernen og
Gutenberghus som romantegner i næsten 60 år. Ligeledes har han tegnet til mange
andre ugeblade og kunstforlag. Han har lavet bogforsider, børnebøger m.m.
Mange tusinde tegninger er det blevet til.
Den 11-10-1989 tog
han navneforandring, bl.a. fordi man ikke kunne bruge ü, når man skulle have et
Domaine-navn til en hjemmeside - derfor blev navnet ændret fra Münch til
Mynch.
På
postkortområdet har han tegnet flere serier - De første kommer i begyndelsen af
1960´erne og de sidste efter 1989, hvor han har fået navneforandring.
Nogle af serierne er kommet i meget store oplag, så de stadig i dag nemt kan
findes på byttedage.
Et
eksempel på Verner Mynchs mangfoldighed kan man se i hans dejlige bog: "Fra
tanke til streg m.m."
Tusind tak til Verner
Mynch og frue for venlig imødekommenhed, da jeg besøgte dem og for tilladelsen til at
skrive om ham og vise
de fine postkort. Tak til sønnen Kent Münch for hjælp til faktuelle oplysninger
og korrekturlæsning. |