Ulla Charlotte Lindstrøm
blev født d. 10-8-1911 i København.
Ulla Charlotte Lindstrøm døde d. 15-6-1988 på Frederiksberg.
Forældrene var Fotograf Georg
Lindstrøm
og Nora Valborg Lindstrøm.
Ulla Lindstøm blev gift med kollegaen
reklametegner Poul Sprogøe
9-6-1934 i København. (Ægteskabet var kun nogle få år).
Ulla Lindstrøms
titler er mange, og hun har på forskellige tider tituleret sig som Tegner,
Reklametegner, Illustrator, Modetegner, Bladtegner og Kostumetegner.
Ulla Lindstrøm
begyndte sin karriere med privatundervisning hos Professor Axel Jørgensen
- samtidig med, at hun gik på Teknisk Skole.
Hun fortæller
selv i en artikel fra Sjællands Tidende d. 23-4-1965:
Jeg havde en
kunstmaler i maven. Både mor og far malede som hobby, og jeg havde besluttet ”at
drive det til noget”. Men så meldte det økonomiske sig; jeg sprang ind i
reklametegning og var nogle år på Politikens Tegnestue. Her begyndte jeg at
tegne mode, var med ved opvisningerne for at illustrere modeforretningernes
annoncer og synes det med mode var noget spændende. Atmosfæren fra tegnestuen
var også inspirerende, man fik lov til at følge hele den tekniske
fremstillingsproces forbundet med tegningerne, og når jeg havde forregnet mig
tidsmæssigt, sad jeg det meste af natten og tegnede; mens reproduktionsfolkene
blev mere og mere utålmodige. I en periode var jeg ansat på "Det ny Teater", hvor
jeg kreerede kostumer til de forskellige forestillinger.
Herefter boede
jeg 3 år i Norge og slog helt ind på modetegning. Bl.a. for eftermiddagsbladet
"Verdens Gang" og ugebladet ”Kvinder og Klæder”, som Aller udgav i Norge. En
modebrevkasse blev så stor en succes, at den svulmede op fra en spalte til 3
sider, og vi sad i med spørgsmål til halsen. Senere blev jeg redaktør på
Sjællands Weekend – Med ansvar for siderne: Familie og Hjem.
På Postkort-området kendes kun
disse få serier.
Det er dog interessant med den
første serie N. C. R. Eneret No. 4501 - Børn i danske folkedragter - den
omtegner hun til et svensk forlag med svenske dragter i stedet for, ellers ganske
samme motiv. Vi ser også en serie, der mig bekendt ikke har været udgivet i
Danmark, men kun i Sverige og Norge
Alle hendes postkort vidner om en
meget fin og smagfuld streg. |