Tom Myggen Jensen
blev født i Hellerup d. 17-11-1924.
Tom Myggen Jensen døde på Amager d.
16-1-2008.
Forældrene var
Tegneren og Glaskunstneren Carl Jensen og Fanchette Jeppa Krogh.
Tom Myggen Jensen blev gift med
maleren Edel Vera Bærskog Madsen d. 12-12-1953 i København.
Tom Myggen Jensen blev udlært
glaskunstner som sin far - på Edward Storrs Tegnestue, og samtidig gik han på
Folmer Bonnéns Malerskole i perioden 1939-1944.
Tom Myggen arbejdede gennem mange år
som reklametegner og først i en sen alder begyndte han at male.
Hans stil er meget folkelig og
naivistisk og han skildrer den jævne mand på arbejde, til fest, i baggården, i
hjemmet og ikke mindst i kolonihaven. Når man ser hans tegninger og malerier,
bliver man i godt humør over hans detaljerigdom og glade budskab. Altid er hans
personer smilende, flaget er oppe og solen skinner.
Tom Myggen Jensen og fru Edel Bærskog
havde selv stor fornøjelse af deres kolonihave i Københavns ældste haveforening,
"Vennelyst", på Christianshavn.
På postkortområdet kendes kun disse
Nytårskort, som har været sendt fra Haveforeningen "Vennelyst" til kolonihavens
medlemmer. Disse postkort er formentlig kun kommet i et meget lille oplag og må
betragtes som meget sjældne. |