Sys Gauguin udtaler selv i
”Saadan tegner Vi” fra 1948 følgende:
Næsten
ethvert menneske begynder med at udtrykke sig i tegning, mange før de kan krybe
og tale, uden at de dog efter de voksnes begreber tegner rent, før de taler
rent. For de fleste er det en børnesygdom, som overstås. For os andre blev den
kronisk, en livsvarig trang og så opslugende, at den tvang os til at vælge sig
som levevej.
Opsprættede
brødposer i alle bagerens kulører og udglattet papir fra andre daglige indkøb
var min barndoms bedste legetøj. Der tegnede jeg, fra jeg var to år, min private
omgangskreds af underlige skabninger, efterhånden overvejende engle og senere
endog fag-engle, musicerende, dansende og syngende, andre filantropiske eller
blot frit og sorgløst flyvende. Selv synes jeg, at mine tegninger fra alderen
mellem fire og seks år, hvoraf nogle er i behold, havde en naturlighed og
smidighed i udtrykket, som jeg aldrig siden har kunnet opnå.
En længere
periode byttede jeg blyant med pensel og arbejdede udelukkende med maleri, en
væsentlig del af den tilbragt i Italien, men da jeg en skønne dag så mig henvist
til at klare mig selv, som det er de flestes lod, fandt jeg hurtigt tilbage til
mit første og medfødte håndværk.
Når legen bliver alvor, tegningen bliver levevej, melder mange
uforudsete problemer og betænkeligheder
sig. Konkurrencen i Danmark stiller store krav, men den er loyal og objektiv,
betegnende for fagets høje niveau. Oplagte evner vil altid komme til deres ret,
der er plads til og brug for ethvert virkeligt talent, og dets succes afhænger
alene af dets egen originalitet. Ser man i noget andet lands presse en så
udbredt og mangesidig anvendelse af tegnekunsten? Jeg tror, Danmark er et
forbillede på dette felt, hvilket måske kan tilskrives avispublikummets levende
interesse, de gunstigt udviklede arbejdsvilkår, som bydes bladtegnerne, og
fagets indre, dygtigt ledede organisation.
Vor hjemlige tegnekunst bygger på store traditioner, men modtager
naturligvis også impulser udefra. Personlig har jeg haft størst
udbytte af at studere moderne fransk kunst, især på bogillustrationens område.
Med denne frugtbare indstilling; sit eget sind i humør og tone, men åben for
ideer og påvirkning ude fra den store verden, står dansk tegnekunst vel rustet
til at forsvare og udbygge sin position i samfundet.
Min tilværelse har givet mig lejlighed til at lære erhvervet at kende fra mange
sider. I fire år var jeg teatermaler, derefter reklametegner, senere
bogillustrator og ugebladstegner og endelig dagbladstegner. Inden for dette
sidste felt føler jeg mig bedst hjemme, og her vil jeg helst finde min fremtid.
Webmasteren
kender kun 2 serier af
postkort, som hun har illustreret. Den ene serie er kortene
lavet til Danske Kvinders Beredskab under 2. Verdenskrig, og den anden serie er
julekort med børn i forskellige situationer - se det sidste, viste eksempel.