Sys Gauguin udtaler selv i ”Saadan tegner Vi” fra 1948 følgende:

Næsten ethvert menneske begynder med at udtrykke sig i tegning, mange før de kan krybe og tale, uden at de dog efter de voksnes begreber tegner rent, før de taler rent. For de fleste er det en børnesygdom, som overstås. For os andre blev den kronisk, en livsvarig trang og så opslugende, at den tvang os til at vælge sig som levevej.

Opsprættede brødposer i alle bagerens kulører og udglattet papir fra andre daglige indkøb var min barndoms bedste legetøj. Der tegnede jeg, fra jeg var to år, min private omgangskreds af underlige skabninger, efterhånden overvejende engle og senere endog fag-engle, musicerende, dansende og syngende, andre filantropiske eller blot frit og sorgløst flyvende. Selv synes jeg, at mine tegninger fra alderen mellem fire og seks år, hvoraf nogle er i behold, havde en naturlighed og smidighed i udtrykket, som jeg aldrig siden har kunnet opnå.

En længere periode byttede jeg blyant med pensel og arbejdede udeluk­kende med maleri, en væsentlig del af den tilbragt i Italien, men da jeg en skønne dag så mig henvist til at klare mig selv, som det er de flestes lod, fandt jeg hurtigt tilbage til mit første og medfødte håndværk.

Når legen bliver alvor, tegningen bliver levevej, melder mange ufor­udsete problemer og betænkeligheder sig. Konkurrencen i Danmark stiller store krav, men den er loyal og objektiv, betegnende for fagets høje niveau. Oplagte evner vil altid komme til deres ret, der er plads til og brug for ethvert virkeligt talent, og dets succes afhænger alene af dets egen originalitet. Ser man i noget andet lands presse en så udbredt og mangesidig anvendelse af tegnekunsten? Jeg tror, Danmark er et forbillede på dette felt, hvilket måske kan tilskrives avispublikummets levende interesse, de gunstigt udviklede arbejdsvilkår, som bydes bladtegnerne, og fagets indre, dygtigt ledede organisation.

Vor hjemlige tegnekunst bygger på store traditioner, men modtager naturligvis også impulser udefra. Personlig har jeg haft størst udbytte af at studere moderne fransk kunst, især på bogillustrationens område. Med denne frugtbare indstilling; sit eget sind i humør og tone, men åben for ideer og påvirkning ude fra den store verden, står dansk tegnekunst vel rustet til at forsvare og udbygge sin position i samfundet.

Min tilværelse har givet mig lejlighed til at lære erhvervet at kende fra mange sider. I fire år var jeg teatermaler, derefter reklametegner, senere bogillustrator og ugebladstegner og endelig dagbladstegner. Inden for dette sidste felt føler jeg mig bedst hjemme, og her vil jeg helst finde min fremtid.