Svend Ulrich
blev født d. 24-9-1889 i København.
Svend Ulrich
døde d. 28-2-1982 på Frederiksberg.
Forældrene var Carl Ludwig Ulrich og
Nina Vilhelmine Holm.
Svend Ulrich blev gift med Ellen Carla
Ulrich, f. Adsersen d. 27-10-1912 i København.
Svend Ulrich var kontoruddannet og
arbejdede hele livet som administrativ medarbejder. Som helt ung blev han ansat
hos Belysningsvæsenet i Københavns Kommune. Hos dem gjorde han karriere således,
at han i 1920 blev overassistent.
I denne periode fra o. 1905-10 viste
han også et medfødt talent for tegning, og han kom hurtigt til at levere
tegninger til datidens satireblade. Blade som "Klods-Hans" og "Blæksprutten"
leverede han tegninger til i sine unge år.
Da man havde opdaget hans talent for
tegning og samtidig opdagede hans talent for organisation og ledelse, blev han
headhuntet til Gutenberghus, hvor han kom til at arbejde for Hjemmets
Annonceafdeling. Her avancerede han hurtigt til annoncechef - for senere at få
titlen som kontorchef hos Gutenberghus.
Han har desuden, i tidens løb,
overkommet at varetage en række tillidshverv - Bl.a. som formand for
tegnerforbundet i en lang årrække.
Med hensyn til hvervet som tegner er
det, som om han efter 1920-25 fik meget travlt med sine andre gøremål, således,
at der kun ses ganske få tegninger efter denne tid i satirebladene.
På postkortområdet kendes kun ganske
få kort - serien fra Alex Vincents Kunstforlag og den lille serie fra Holger
Ferlovs Forlag. |