Rita Johanne Mari Lund blev født d. 27-1-1907
i Gilleleje.
Rita Kjeldsen, f. Lund, døde d. 13-8-1997 i
Fredensborg.
Forældrene var Slagtemester Jens Andreas
Lund og
Marie Jensine, f. Knudsen.
Rita Lund blev gift 1. gang med Tegner
og Faktor Johannes Jørgen Andersen d. 21-4-1933 på Københavns Rådhus.
Hun blev gift 2. gang og fik
efternavnet Kjeldsen.
Det har taget mange år at finde Rita
Lund; men endelig lykkedes det ved hjælp fra min gode ven, fhv. bibliotekar Niels
Jensen.
Det har ligeledes, indtil nu, været ganske umuligt at finde noget om hendes uddannelse og karriere. Det eneste
er, at hun helt sikkert har en uddannelse indenfor den grafiske verden - ligesom sin
første mand, Johannes Jørgen Andersen, idet hun ved sit giftermål i 1933 blev
tituleret Retoucheuse
(en der retoucherer på tegninger).
Hun var en dygtig tegner - og det er underligt, at vi
ikke på nuværende kan finde flere oplysninger på hende. Vi finder dog hendes
Illustrationer i mange børnebøger, julebøger og i ugebladenes noveller ect.
På Postkort-området kendes kun disse
få meget smukke juleserier fra L. Levisons Junr. Forlag, I. Chr. Olsen
Kunstforlag og Rudolf Olsens Kunstforlag; men måske dukker der engang flere op. |