Povl Christensen
blev født d. 2-6-1909 i København.
Povl Christensen
døde d. 9-7-1977 i Helsingør.
Forældrene var Grosserer Hans
Christian Christensen
og Petrea Christensen.
Povl Christensen blev gift med Else
Marie Heramb d. 9-11-1938 i København.
Grafiker og maler
Povl Christensen begyndte efter skoletiden på Teknisk Skole i 1924 - idet han
ønskede at blive maler. Efter 2 år lykkedes det ham at komme på Kunstakademiets
malerskole i september 1926. I 1929 debuterede han kunstnernes
efterårsudstilling. Senere
skiftede Povl Christensen dog fra malerskolen til den grafiske skole, hvor
teknikker som træsnit, radering og litografi var noget, Povl Christensen var med
til at højne. Det varede ikke længe, inden træsnit til bogillustrationer blev hans
kunstneriske varemærke. Utallige illustrationer er det blevet til, ikke mindst
indenfor den klassiske, danske litteratur.
På
postkortområdet er der kun disse få, smukke perler fra hans hånd. Den første
serie med nisser er tegnet i hans pure ungdom, da han kun var 16 år, idet de er
lavet i den første tid, han gik på Teknisk Skole. De 5 nissekort er dateret 1924
- og blevet produceret hos Stenders Forlag.
Senere kommer der
2 serier mere, der også kommer, før han egentlig debuterede som maler.
Nissepostkortene
vidner om en fremragende Illustrator, der går nye veje. |