Marcel Wennerwald er født i maj 1931.
Forældrene var
Tegner
Palle Wennerwald og Margrethe Velia Pedersen.
Marcel Wennerwald blev gift med
Kirsten Grunwald i 1963.
Efter skolen havde
Marcel Wennerwald en drøm om at blive Flymekaniker; men det lå ligesom i
kortene, på grund af evnerne, at han skulle gå samme vej som faderen - og blev
tegner. Han var garder i 1952, og efter soldatertiden blev han freelance-tegner.
Han tegnede, i
begyndelsen af sin karriere, mange novelletegninger til ugeblade, og han fik
aftaler med Stenders Forlag og L. Levison Junr. om at levere motiver til
postkort. Fra den periode findes der nogle meget smukke fuglemotiver.
Da han lærer
Kirsten Grunwald at kende og senere bliver gift med hende ændrer arbejdet
karakter, idet de nu sammen designer blomster og naturmotiver til tekstiler.
Deres design bliver meget populært op gennem
1970-80-90-00, og mange af deres produkter eksporteres til USA og Japan.
Selv i dag kan man
stadig finde deres tekstildesign og kan vel nærmest kalde det "retro"
designtekstiler.
En stor tak til
Kirsten og Marcel Wennerwald for deres store imødekommenhed og tak for
postkortene, de tilsendte mig.
Serviet -
tekstildesign med margueritter |
|
|
|