Maggi Baaring (f.
Olsen) blev født i København d. 19-1-1913.
Maggi Baaring døde i København d.
7-6-2004.
Forældrene var Robert Olsen og Lilly Emilie Benthin.
Maggi Baaring blev
gift med reklamekonsulent Sigurd Baaring d. 4-11-1937 i København. Ægteskabet
blev opløst i 1946.
Maggi Baaring kom som 15-årig på Folmer Bonnéns Male- og tegneskole. Derefter
kom hun i
lære som skiltemaler hos Illum. Hurtigt begyndte hun dog med mode- og
reklametegning. Efter hun var blevet udlært, arbejdede hun i en årrække på
forskellige reklamebureauer.
Senere begyndte hun at illustrere bøger og noveller i ugeblade. I en lang
årrække illustrerede hun bl.a. i "Hjemmet" og "Alt for Damerne".
Danskerne elskede hendes smukke og lette, personlige stil, og hendes
illustrationer er meget let genkendelige. Hun blev meget kendt som tegner, da
hun lavede mange smukke og vidunderlige forsider til "Hjemmet" i
1940´erne og 1950´erne.
Hun
lavede i perioder teaterdekorationer og har dekoreret flere restauranter i
København.
På postkortområdet har hun
lavet nogle fine kort, der viser hendes typiske og glade streg på bedste måde.
Hendes produktion af postkort er forholdsvis beskeden, og der er ikke særlig
mange serier, og oplagene har været små.
Tivolikortene er fra
hendes sene periode. |