Kirsten Margrethe Dragsted blev født
d. 18-12-1921 i Hellerup.
Kirsten Dragsted døde d. 30-11-2013 i
Hellerup.
Forældrene var Hofjuveler Aage
Valdemar Dragsted og Annie Dorothea Svendsen.
Kirsten Dragsted var ugift.
Kirsten Dragsted var ud af den meget
kendte juvelerfamilie Dragsted. Hun kom i lære som guldsmed i 1938. Hun begyndte at designe Hattebrocher og modeller til broncehalskæder.
Hun
tegnede sølvbestikket "Kirsten", som blev et meget populært sølvbestik. I
1948 tegnede hun et smukt dåbsfad og dåbskande til den endnu ikke opførte
Helleruplund Kirke - som hun aktivt deltog i opførelsen af. Kirken blev indviet i
1956. Siden barnsben havde Kirsten Dragsted interesseret sig for K. F. U. K.
spejderbevægelsen, og hun var idékvinden til, i januar 1945, at få oprettet en
pigespejdertrop under K. F. U. K. i Helleruplund Sogn - Denne trop eksisterer
stadig.
Hun har været dygtig til at tegne, og
vi ser hende lave flere tegninger til pigespejderbevægelsen - bl.a. de viste
postkort. Hun signerede sig altid "Tha", som var hendes spejdernavn. Tha betyder
elefant på spejdersprog.
En stor tak til Leif Nielsen,
Slangerup for de første oplysninger om tegneren Kirsten Dragsted. Ligeledes en
stor tak til K. F. U. K. Spejdermuseet i Randers og De Grønne Pigespejdere i
Helleruplund, der beredvilligt hjalp mig videre i søgningen. |