Karl Jens Ole Sørensen (navneskift
til Graamunk d. 21-12-1926) blev født d. 7-11-1899 i Grenaa.
Karl Graamunk døde d. 9-4-1976 i
København.
Forældrene var Fyrbøder Hans Christian
Sørensen og Ane Kirstine Bager.
Karl Graamunk blev gift med Asta
Graamunk d. 8-2-1936 i København.
Efter skolen kom
Karl Sørensen i lære som typograf hos Djurslands Venstreblad. Han blev udlært o.
1920, hvorefter han i en periode var typograf i Christiansens & Jørgensens
Bogtrykkeri. Imens han var typograf i Grenaa, havde han en drøm om at blive
tegner, idet han altid havde haft flair for at tegne. Så han begyndte at modtage
tegneundervisning fra Danmarks Brevskole - hos Akademisk Korrespondance-institut
i København.
Efter endt kursus i 1926,
hvor han bl.a. havde haft Kunstmaler Bredsdorff som lærer, flyttede han til
København - og begyndte en ny tilværelse som tegner. Han begyndte at
levere tegninger til ugebladsnoveller, og han havde mange tegninger i bl.a. Søndags BT.
Ligeledes udførte han bogillustrationer og andre forefaldende illustrationsopgaver.
Han fik endvidere
navneforandring i 1926, hvor Karl Sørensen erstattedes af det nye navn, Karl Graamunk.
På postkortområdet er det
kun lykkes webmasteren at finde disse 4 julepostkort om "Nissen og katten der
spiser risengrød".
Originaltegning til
novelle - Tilhører Per Sørensen |
|
Da der er danset længe og det er
blevet sent siger Hans til Else, om de ikke skal gaa en Tur i Skoven og
svale sig. |
|