Er det ikke dejligt forfriskende at løbe på et menneske, som har kræfter til at bevare sin kosmopolitiske ånd selv i disse tider, hvor vi ellers har de bedste geografiske undskyldninger for at gå omkring og udvikle os til navlebeskuere? Jeg traf forleden dag en sød ung tegnerske, som sikkert har spiren til noget ud over det almindelige i sin elegante person. Det er Ingeborg Strange-Friis, som klarer sig fint som freelance tegner, til den rigtige mand får øjnene op for hendes friske, humørfyldte talent og dejligt kosmopolitiske horisont. Så bliver hun fanget ind som kunstnerisk leder i et vågent foretagende, stol trygt på det! Hun har altid haft den dejligste sunde kontakt mellem sin klare hjerne og sine flinke hænder. Allerede i sine tidligste skoleår hjemme i Kolding, hvor hendes far er tandlæge, plagede hun, til hun fik lov at komme ind på sløjdskolen og snedkerere; hun trængte til at føle, at hun kunde klare nogle praktiske opgaver - og var lykkelig for, at det gik. Sidenhen fik hun lyst til at tegne, og hun tegnede altid for sin fornøjelse; men hendes far mente ikke det var et arbejde, som førte til noget. Nå - men da Ingeborg Strange-Friis havde taget sin realeksamen, fik hun altså ikke lov til at tegne, hun skulde ud i verden og lære sprog, og det var hun bare glad for. Hun begyndte i nærheden af Frankfurt am Main, boede i en lille landsby lige udenfor - og tog så hver dag toget ind til byen og gik på tegneskole - for opgive tegningen, det havde hun ikke i sinde. Hun havde en dejlig tid, en masse at bestille, og da hun kom hjem efter et år, gik hun på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder på Vester Boulevard. Efter en periode her tog hun til England, hvor hun arbejdede i huset og tog skitser af, hvad hun mødte på sin vej. Derfra gik turen videre til Frankrig, hvor hun et halvt år passede børn, sad med dem i parken og tog skitser i tankerne, som hun altid siden kan bruge, hvor hun mangler lidt fransk atmosfære. Efter disse udenlandsophold startede hun med mappen under armen, for nu skulde det være tegninger, hun vilde bygge sin tilværelse på. Starten blev i Århus; men inden ret længe flyttede hun til Aalborg, hvor Stiftstidende skulde lave sit store jubilæumsnummer, og hun fik det morsomme job at gennemtrawle Aalborgensernes minder fra de forgangne århundreder, - og det gjorde hun til deres fulde tilfredshed; men storbyen København vinkede allerede i det fjerne. I begyndelsen var hun et år hos Harlang & Toksvig; men det varede ikke længe, før hun fik så meget at bestille, at hun kunne klare sig som freelance tegner."