Henry Thelander

 1902-1986

ved
Per Sørensen

Henry Niels Thelander blev født d. 30-3-1902 i København.

Henry Thelander døde d. 5-10-1986 i København.

Forældrene var Guldsmed Niels Botvid Thelander og Marie Thelander, f. Olsson.

Henry Thelander blev gift 1. gang med Inga Thelander d. 31-7-1925 i København.

Henry Thelander var gift 2. gang med kogebogsforfatter Astrid Slebsager Thelander.

Henry Thelander blev født i Istedgade i København og havde en tryg barndom, hvor han ofte benyttede fritiden til at tegne. Som så mange andre kunsttalenter mente forældrene dog, at han skulle have en ordentlig uddannelse, som han kunne falde tilbage på, så derfor kom han i lære på et kontor.

Hans chef kunne godt se hans talent for tegning, så han hjalp ham med at komme på en tegneskole.

Han begyndte sin karriere med at sælge nogle tegninger fra en udstilling til Politiken - og blev så sportstegner på BT.

Det blev dog som reklametegner, han i starten kom til at virke som. Han var i forskellige firmaers reklameafdelinger og var, i en periode, hos Lucian Bernhards kendte atelier i Berlin.

Han var blevet en fremragende reklametegner og kom til at virke i en årrække i Gutenberghus´ Tegnestue.

Henry Thelander blev med tiden en meget alsidig og meget produktiv tegner. Han lavede mange, flotte plakater, hvor plakaten med den danske kongerække blev ikonisk. Den hang på skoler og turistbureauer overalt i landet - og blev brugt med forskellige sprog som turistfremstød i mange lande. Oprindelig blev den produceret i 1950´erne med Kong Frederik den 9. i centrum. I 1972 blev den lavet om, så det nu var Dronning Margrethe II, der var den vigtigste person.

I slutningen af 1950´erne og i begyndelsen af 1960´erne var han tegnelærer på Nyboder Skole på Øster Voldgade i København

Frimærke og julemærker tegnede han også. Det siges, at frimærket med balletdanser Margrethe Schanne er et af de mest harmoniske frimærker, der findes.

 

I 1964 kom julemærkearket med de 50 smukke kirker.

Han kom også til at arbejde med at tegne juleplatter og mors- dagsplatter for Bing & Grøndal. Det foregik i en lang årrække i 1960´erne og 1970´erne.

Utallige illustrationer er lavet til noveller, bøger og bog- forsider. I 1983 udgav han selv bogen " Der var en tid", hvor han fortalte og illustrerede om sin trygge barndom i københavner-kvarterene.

På Postkort-området kendes desværre kun disse få postkort; men måske dukker der flere op med tiden.

Reklamekortet fra D.F.D.S. med den blonde kvinde er, efter min mening, det flotteste og bedste reklamepostkort, der nogensinde er blevet fremstillet i Danmark.

 

 

 

 

 

Forskellige eksempler på signaturer

Ikonisk plakat - Danmarks Kongerække

Tegnet i 1950´erne - lavet om i 1972 - da vi fik Dronning Margrethe II

 

Julemærket 1964 "50 af Danmarks smukke kirker" er tegnet af Henry Thelander - Tilhører Per Sørensen

Reklamekort - D.F.D.S.

Trykt hos

 Andreasen & Lachmann

Ubrugt

Tilhører Per Sørensen

Reklamekort - D.S.B.

Nyheder 1936

Sendt Julen 30-12-1935

Tilhører Per Sørensen

Postvæsenet

Storstrømsbroen 1937

Ubrugt

Tilhører Per Sørensen

Postvæsenet

Kugleposten 1936

Sendt 1936

Tilhører Per Sørensen

Gavekort

til Mandens Blad

Dateret 1942

Tilhører Per Sørensen

Vanføreforeningen

Sendt Julen 1975

Tilhører Per Sørensen

Vanføreforeningen

Sendt Julen 1971

Tilhører Per Sørensen

Egmont H. Petersen

Dansk nordsøfisker

Ubrugt

Tilhører Per Sørensen

     

Bestillingsseddel

Juleplatten 1978

Ubrugt

Tilhører Per Sørensen

     

 

      © Per Sørensen | 6000 Kolding | piaper@stofanet.dk 

Nissegalleri