|
Hans Christian Madsen
blev født d. 10-8-1872.
Hans Christian Madsen
døde d. 4-12-1939.
Tegneren H. C.
M. stammede fra en familie, der har bragt flere kunstneriske begavelser, der er
omtalt i dansk kunsthistorie. Hans onkel var dyremaleren A. P. Madsen, og hans
fætter var kunsthistorikeren, Museumsdirektør Karl Madsen. Selv gik han den
sædvanlige, kunstneriske vej gennem malerlære og Teknisk Skole, hvor konstruktionstegning
og perspektiv var hans specialer. Omkring 1889-90 forelå der nogle akademisk
udformede tegninger; men det er uvist, om han har deltaget i egentlig
akademi-uddannelse. Men han har været dekorationsmaler på Carl Lunds atelier.
Senere blev han tegnelærer ved Kjær og Lyngbyes skole.
Allerede meget
tidligt arbejdede H. C. M. med dekupørtegninger (1902-04) og tegnede
kaligrafiske udkast samt julekort (1908 ff.). Da Dansk Kunstindustri begyndte at
udgive sine dukkemøbler, tegnede han den kendte rokoko-stue med møbler i samme
stil. Alt dette ligger før 1. Verdenskrig. Men fra 1914 begyndte arbejdet
hos Carl Aller, hvor det fortsattes, til H. C. M. døde i 1939.
Ind imellem
tegnede H. C. M. til forskellige forlag:
Johs. Brorsons
Forlag, Strandberg, Alfred Jacobsen, Cato, Gyldendal og Vincents. Et lille hefte
med julesange og salmer og egne tekstbidrag udkom i 1914-15. I de store
børnejulehefter: Børnenes Julegave (Alfr. Jacobsen Chr. Erichsen) og Børnenes
Juleroser (Bojesen og Gyldendal) har han illustreret en mængde stof. Især disse
hefters udklipsark og bilag.
I
Familie-Journalen var hans speciale absolut hans modelkartons, dukketeatrene og
løvsavsarbejderne. Derudover tegnede han både forsider og vignetter. Nogle af de
tidligere tekster stammer fra hans egen pen: bl.a. ekstemporalspillet til
Rødhætte. Hans sidste, store arbejde var modelkartonen "Roskilde Domkirke", der
udkom i 6 ark og grundplan i 1939.
Hans tekniske
arbejdsform var helt utrolig. Alt var tegnebords-arbejde. H. C. M. fik
adskillige gange tilbudt rejser til de større opgaver, men afslog, det var ikke
nødvendigt. Svenske slotte - danske herregårde og kirker, norske stavkirker blev
tegnet med et par fotos som rettesnor og kunne så fremstå færdiglavet som
modeller, nøjagtige indtil de mindste enkeltheder. Netop med denne nøjagtighed,
på alle mål for øje, måtte det være irriterende med det dårlige papir i bladet.
Det fugtige klister kunne mange gange strække papiret for meget. Af denne grund
indførte Familie-Journalen de kendte kartontrykte indlæg med H. C. M. s
tegninger. Arbejdet med tegninger foregik altid i hjemmet. Kun ved de
redaktionelle torsdagsmøder var H. C. M. på bladet. Derfor var der ikke nogen
egentlig kontakt mellem de forskellige tegnere.
En stor del af de biografiske
oplysninger på denne side er skrevet i februar 1961 af E. K. Johansson, der var redaktør af
dukketeaterbladet "Suffløren". |
