Axel Emil Krause
blev født d. 14-4-1871 i København.
Emil Krause
døde d. 11-3-1945 i Farum.
Forældrene var Træhandler Meinert
Harald Krause
og Elsine Kirstine Søborg.
Emil Krause blev gift med Bertha
Brassel d. 7-2-1898 i København.
Emil Krause kom i
malerlære i 1888 og var færdiguddannet i 1891, derefter arbejdede han som
dekorationsmaler i 3 år - samtidig med, at han gik på Kunstakademiet i
København. Da han var færdig som kunstmaler og grafiker, fik han hurtigt et godt
ry for sine genremalerier og portrætter. Han blev også kendt som illustrator af
almanakker, bøger, julehefter m.m., hvor hans sikre streg gav nogle fine
motiver. Han var gennem hele sin kunstneriske karriere udstiller på
Charlottenborg.
Han var meget
aktiv i kunstens tjeneste, og han fik mange tillids-hverv. Han var medstifter af
Grafisk Kunstnersamfund - Formand for Kunstforeningen af 18. nov. 1938,
Bestyrelsesmedlem i Forskønnel-sesforeningen osv.
På
Postkortområdet var han ikke særlig aktiv; men der ses dog nedenstående
eksempler og få andre, der ikke er vist. Læg mærke til kvindeportrætterne, som
var små kort, hvor man skrev lykønskninger på, hvorefter de blev sendt i en
kuvert. Disse minikort var
meget populære fra o. 1910-1930.
|