Claus Deleuran blev født d. 4-8-1946 i
Odense.
Claus Deleuran døde d. 31-1-1996 i
Glumsø.
Forældrene var Kunstmaleren Otto
Deleuran og Reklametegneren Siga Christoffersen.
Claus Deleuran blev gift med Lone
Pinstoft Jensen d. 29-12-1967 i Odense.
Allerede i
barndommen tegnede Claus Deleuran meget. Selvfølgelig inspireret af forældrene,
der begge var kunstnere. Claus Deleuran har også den 5 år yngre lillebror,
Jesper Deleuran, der også blev tegner og tegneserieskaber.
Efter skolen gik
Claus Deleuran i gang med at læse etnografi på Københavns Universitet. I
denne periode begyndte han at illustrere forskellige, venstre-orienterede
studenterblade. I 1967 skiftede han til Grafisk
Højskole med grafisk formgivning som fag. Han var på denne skole fra 1967-1969.
Han debuterede i
1968 med sin første tegneserie, Bjarkes Saga; men det var dog den senere
politiske, satiriske tegneserie, Thorfinn, som gjorde ham kendt som en
talentfuld tegner. Denne serie kom først som "stribe" hos det
venstre-orienterede, politiske tidsskrift, Politisk Revy, som senere udkom som
album.
Claus Deleuran var
umåde flittig, og han tegnede uafbrudt. Utallige har opgaverne været - ikke
mindst for arbejderbe-vægelsens ungdomsorganisationer. Han tegnede også til
tidsskrifter og aviser, bl.a. Ekstra Bladet leverede han tegninger til.
I 1976 bragte
Tidsskriftet Cosaren Rejsen til Saturn som føljeton, året efter udkom den
som album. Her tog Deleuran både Folketing og Regering under behandling. Det var
Webmasterens første møde med Deleuran. Kaptajnen i Rejsen til Saturn var
Jens Møller (formanden fra Kristeligt Folkeparti), som samtidig med var
Webmasterens venlige og dejlige matematik- og engelsklærer i 2. og 3. Real på
Sct. Michaels skole i Kolding.
I 1979 udkom
første hefte af 4 - om Pirelli & Firestone. Disse tegneseriehefter var et
samarbejde mellem brødrene Claus og Jesper Deleuran.
Mange tegneserier
blev det til; men den mest kendte serie, Illustreret Danmarks-historie for
folket, gik oprindelig som føljeton i Ekstra Bladet og kom senere som 9
album. Det var Deleurans tanke, at serien skulle føres helt op til i dag; men
Claus Deleuran døde desværre, inden serien blev fuldført. Denne fantastiske
serie er blandt tegneserieskabere blevet udråbt som Danmarks allerbedste
tegneserie nogensinde.
På postkortområdet
findes disse, dejlige postkortserier, nogle har sikkert været plakater, som også
blev et trykt, i det mindre format, til postkort. På trods af, at det er 40 år
siden, disse tegninger blev lavet, er de stadig, umådelig relevante. Vi er ikke
blevet klogere på de 40 år - det handler stadig om forurening og krige. Der er
fornyligt atter udbrudt krig i Europa, hvilket ingen troede muligt for bare få
måneder siden. Lad os håbe, de stridende parter læser de kloge, små postkort fra
1982 - lavet af Danmarks geniale tegner, Claus Deleuran.
En meget stor tak
til familien Deleuran ved hustruen, Lone Pinstoft Deleuran, for venlig
imødekommenhed og for tilladelsen til at vise de evigt aktuelle postkort
og tilladelsen til at skrive denne lille biografi. |