Jens Christian Ulk Jensen blev født
d. 30-11-1883 i København (navneforandring i 1927 til Ulk-Jensen).
Christian Ulk-Jensen døde d. 27-7-1937 i
København.
Forældrene var Snedker Hans Henrik
Jensen
og Chatrine Annalise, f. Petersen.
Christian Ulk-Jensen blev gift med
Johanne Mathilde, f. Rasmussen, i 1905 i København.
Efter skolen og
militæret blev Ulk-Jensen uddannet tegner. Han arbejdede som journalistisk
tegner - han så dog også værdien i reklametegning og var én af de første i
Danmark til at arbejde i dette erhverv.
I 1906 blev han
han ansat i reklameafdelingen på Politiken, og han var ansat lige til sin død i
1937.
Han var en meget
afholdt kollega hos de ansatte på Politikens Hus, og kunderne var begejstrede for
hans mange, sjove påhit i reklamens tjeneste.
Han arbejdede også
som freelance tegner, bl.a. på ugebladet "Verden og Vi" i 1917.
På postkortområdet
kendes kun disse få og meget sjældne nummererede postkort fra Andreasen og
Lachmann. Begge serier findes både med og uden tekst. De 4 første nissekort med
teksten "Glædelig Jul" og de andre kort med postbudene "Glædeligt Nytaar".
Det sidste
postkort viser en virkelig hændelse i 1910-11:
Direktøren for
både Casino og Dagmar Teateret,
Frits Petersen, blev anklaget af de kvindelige skuespillere - for at ville have
uterlig omgang med dem. De kunne få de bedste roller, hvis de hengav sig til ham.
Datidens "Me Too
bevægelse" 1910-11.
Frits Petersen
blev fjernet fra begge direktørposter i november 1910. Han dør dog af
lungebetændelse d. 28-3-1911 - kun 34 år gammel. |