Johannes August Fischer blev født
d. 11-3-1853 i København.
August Fischer
døde d. 6-6-1921 i København.
Forældrene var Maler Phillip Fischer
og Gustafva Svedgren.
August Fischer blev gift med Adolphine
Laursen d. 3-8-1914 i København.
Efter skolen kom
August Fischer i lære som billedskærer - han må have ændret spor - idet han
blev optaget på Kunstakademiet som 16-årig i 1869. Han fik som kunstmaler afgang
fra Akademiet i 1874. Han var, i en periode, elev af P. S. Krøyer. Kunstmaleren,
August Fischer, kom til at arbejde med arkitekturmaleriet - hvor smukke idylliske
bymiljøer har været hans foretrukne motiver. Han var ugift, indtil han blev 61 år
gammel og har været utrolig flittig og rejst rigtig meget - særlig i Sydeuropa.
Selv i dag et det ikke sjældent, at der kommer malerier på auktion fra en eller
anden sydlandsk by, som han har malet. Han var storebror til den meget populære
københavnermaler Paul Fischer, og de har helt sikkert haft meget tilfælles. De 2
kunstnere havde en bror mere, Svend Fischer, som havde et kunstforlag. Begge
kunstnere har leveret materiale til broderens kunstforlag.
På postkortområdet
finder vi ham allerede som skaber af kunst til kartonkort hos L. Levison Junr.
fra omkring 1890 - Det bliver dog leverancerne til broderen, Svend Fischer, der
bliver det vigtigste arbejde, han laver indenfor denne genre. Han tegnede, i
1893-94, en del vigtige og monumentale bygninger og miljøer fra København. Disse
motiver blev genbrugt i mange sammenhænge. Først som kartonkort,
senere som postkort, og de findes også som en serie reklamekort. |