Denne
hjemmeside er lavet af et ægtepar, hvis fritidsliv gennem mere end 35 år
har haft omdrejningspunkt indenfor dans og musik.
Pia Sørensen:
Uddannelse: Kontoruddannelse – Amatørmusiker – Amatørviolinbygger -
Folkedanser.
Hun
lærte som barn at spille klaver og begyndte at spille violin som voksen.
Hun begyndte også, som voksen, at danse folkedans, hvor hun lærte Per at
kende – Hun har gennem tiden spillet klaver på mange forskellige
folkedansehold.
Har tidligere været Landsformand for ”Foreningen til violinbygningens
Fremme” gennem 24 år.
Per Sørensen:
Uddannelse: Erhvervspædagog – Folkedansepædagog – Amatørdanseforsker i
1700-1800-tals danseformer.
Han er ”anden generations danser”, da hans forældre også dansede. Han
begyndte med at danse i 1964. Som 14-årig begyndte han at undervise i
dans og har gennem tiden undervist mange forskellige typer af hold. Han
har skrevet mange artikler om dansens og musikkens historie.
Ligeledes har han haft talrige tillidsposter indenfor organisationen
Landsforeningen Danske Folkedansere og har tidligere været overdommer
ved Danmarksmesterskaberne i folkedans.
|