|
Mange i folkedanserkredse tror, at det kun er på Møn, man har
danset Française. Dette har ingen hold i virkeligheden, og vi kan her slå fast,
at Françaisen har været danset over hele Danmark.
Forløberen for Française skal findes i den franske kontradanseform fra
sidste halvdel af 1700-tallet. Disse kontradanse var kvadrilledanse med opføring af de forskellige par i
kvadrillen. Françaisens
forskellige ture er oprindelig selvstændige danse, hvor danserne var stillet op
2 par overfor
hinanden. I Danmark oftest på rækker.
I 1800-tallet var nodebøger en vigtig kilde til tidens dansemusik
som: engelskdanse, vals, polkaer, galopper, mazurkaer, ecosaisser. françaiser,
polonaiser og kvadrilledanse. Men det er i danselærernes separate dansebøger,
man finder de detaljerede oplysninger om dansenes koreografiske former.
Françaiser, også kaldet Quadriller, blev introduceret i København omkring 1820,
og man talte ligefrem om, at der var udbrudt »françaisefeber« i Aalborg i 1829, da
hele tre dansemestre er kommet til byen med den nye form for kontradanse.
Én af de første gange, man hørte om Françaiserne i Danmark, var i
1830, da danselærer og avisdebatør O.G.F.
Bagge skrev artiklen "Om Frangaiser".
Han skrev bl.a.:
" I en række af år har jeg set hvorledes den finere selskabsdans gradvist
tabte i gode cirkler, alt godt til legemets udvikling gik af brug: Menuet -
Franske kontradanse - Allemander - Engelske danse - Figaro - Regelmæssige
ecosaiser - og la Batteuse forsvandt som lyset for mørket.
Bøhmerdans - Molinask - Cottillons - Femtrin - og rundsnurren i forskellig
tempoer kom istedet. Under navn af Schwaber- Wiener - Tyroler- Hopsa- Russisk-
Ungersk- og PirreWals, tumlede og snurrede man sig så frygteligen - Nogle som
dragkister i jordskælv - at det var en ynk at se selskabet i ro, høre denne
pusten og stønnen. Ja man kan græde over, at menneskene så dårligen ville sætte
liv og sundhed på spil......."
Han skrev senere i artiklen, at det var dejligt, Françaiserne kom til Danmark
og rettede op på de dårlige manerer, som udvistes ved balselskaber. Françaiserne
kom fra Frankrig og Tyskland, hvor de havde været danset en del år. Det var en
person af høj rang, der opførte dem på et Hofbal i København, og de blev så
populære, at de fornemste huse i København tog undervisning i disse danse.
Ligeledes efterabede man, ude i provinsen, københavnerne, og det mente Bagge
heller ikke var nogen skade til.
De første, danske dansebeskrivelser til Française finder vi i Jørgen Gad Lund's
Dansebog "Terpsichore" fra 1833. I denne dansebog er der ikke mindre end 3
forskellige sæt Françaiser, og det 1. sæt i bogen blev den Française, som er
kendt gennem hele århundredet (se Françaisen fra Møn). Kort efter 1860 finder vi
en Française med 10 ture. Denne er en videreudvikling af Jørgen Gad Lund's
Française med 5 ture, således, at de oprindelige 5 ture er med og derefter en
udvidelse til 10
ture. Françaisen i 10 ture har med sikkerhed været brugt på Fyn og i
Sydøstjylland og formentlig kun haft en kort opblomstringstid i 1860'erne,
hvorefter man er gået over til den kendte med 5 ture, og efter 1870 har næsten
alle de danselærere, der udgav dansebeskrivelser, den kendte Française med.
Françaisen i 5 ture findes i
et utal af varianter - Beskrivelsen, der er brugt her, er den, der bliver den
mest almindelige hos de autoriserede danselærere i København i slutningen af
1800-tallet.
|
|
| |
Musikken til Françaiserne har været meget
forskellige, og der findes ligeledes et utal af melodier til disse, ofte har det
været sådan, at man har taget tidens kendte melodier og lavet dem om til
Française-brug. Én af de mest kendte er melodierne til Flagermusen, som er
skrevet af Johan Strauss d. y. Operetten fik premiere i Wien i 1874. Denne
melodi har også været benyttet i Danmark.
Melodien, vi benytter, er musikken til Frøken
Nitouche. Det er oprindeligt en fransk operette i tre akter af Hervé - med tekst
af Henri Meilhac og Albert Millaud. Operetten blev opført første gang på Théâtre
des Variétés i Paris 1883. Allerede året efter fik Frøken Nitouche premiere i
1884 på Dagmarteatret i København. Det blev en kæmpe succes, og den blev, gennem
tiden, én af teatrets største forestillinger. Hos danselærerne har der i Danmark
været en stor tradition for at benytte netop denne melodi. Noderne er kommet i
flere udgaver og har bl.a. også været udgivet af danselærerstanden.
I Danmark har vi også, i nyere tid, stiftet
bekendtskab med operetten, idet den blev filmatiseret i 1963 som lystspil med
titlen Frøken Nitouche, instrueret af Annelise Reenberg og med Dirch Passer og
Lone Hertz i hovedrollerne. |
|
