Peter Siegfried Cornelius blev d. født 20-4-1911 i København.

Peter Cosper Cornelius døde d. 17-7-2003 i Espergærde.

Forældrene var Kgl. Kammersanger Peter Cornelius og Linda Gudrun Lund.

Cosper var gift med Birgit Cornelius.

Peter Cosper Cornelius gik i Østre Borgerdydsskole - senere, da familien flyttede til Snekkersten, kom han i gymnasiet på Helsingør højere Almenskole. Mens han gik på sidste årgang i gymnasiet, gik han også på tegneskole.

Efter Studentereksamen drog han til Paris for at tegne. Talentet for at tegne og male mente han stammede fra sin bedstemor, Linda Lund, der både havde en pigeskole og var malerinde. Hans store forbillede var den franske autodidakte kunstmaler Henri Rousseau (1844-1910). Han havde dog svært ved at ernære sig som tegner.

Som søn af den berømte Operasanger, Peter Cornelius, og med talent for det musikalske lå det ligefor at blive musiker. Han fortalte selv, at han allerede i skoletiden spillede jazz på fire instrumenter: Grammofon, klaver, saxofon og klarinet. Dog spillede han kun efter gehør og kunne ikke bruges i Det kgl. Kapel, så da han kom hjem fra Paris, fik han ansættelse i Apollo Teaterets Kapel. I otte år truttede han til Alstrups, Vibys og Brandstrups dejlige numre, og hvis ikke tyskerne havde brændt teateret af, var han nok forblevet musiker. Når han ikke var på teateret, spillede han jazz med Svend Asmussen, Gerda og Ulrik Neumann og Leo Mathiesen.

Tegnetalentet trak dog i ham, og i 1943 begyndte han på det "uartige" humoristiske magasin "Hudibras" - sammen med Asker Jerrild. Bladet eksisterer stadig. Flere unge tegnere kom til at tegne for Hudibras. Bl.a. Jørgen Mogensen, som han fik et nært samarbejde med gennem den berømte stribe "Alfredo", hvor de signerede den med Moco.

Da "Alfredo" var "på sit højeste", blev der leveret til over 100 dagblade over hele jorden.

Fra midten af 1950´erne blev han udenlandsdansker, idet han boede, gennem 18 år, i Paris, Nice, Rom og Venedig, inden han i 1973 kom hjem til Danmark igen.

Hans vittighedstegninger uden ord blev meget berømte og fik et internationalt publikum - idet vittighederne kunne forstås af alle folkeslag. Han leverede vittigheder til mange  lande og fortsatte med at tegne næsten hele livet igennem.

På postkortområdet findes der meget få postkort - tegnet af ham; men serien fra "Hudibras" ser man af og til - derudover har tegningerne været benyttet til tandlægekort og reklamer. Det havde været dejligt, om vi havde haft flere postkort af denne, geniale tegner.