Annine Dochedahl blev født d. 15-6-1901 i København.

Nina Alrik Jacobsen døde d. 19-9-1985 i København.

Forældrene var kusk Hans Peter Dochedahl og Elisabeth f. Lauridsen

Nina Alrik var gift 1. gang med tegneren, Aksel Alrik, i perioden 1922-1928.

Nina Alrik blev gift 2. gang med kontorchef Anker Jacobsen i 19-7-1948.

Nina Alrik fortæller selv i bogen ”Saadan tegner vi” Kbh. 1945:

København er min fødeby, og jeg er født Dochedahl. Jeg har altid tegnet, praktisk talt, og dog kom jeg sent til det, rigtigt for alvor. Mens jeg gik i »De forenede Kirkeskoler« var tegnetimerne min store oplevelse. Opgaverne lå egentlig langt over, hvad vi børn kunde magte, men fængslende var de. Disse timer gjorde et voldsomt indtryk på mig, og nogle tegninger, der stammer fra min oldefaders hånd, vakte min sans for tegning. Umiddelbart efter skolen blev jeg forlovet og i 1922 gift med Tegneren Aksel Alrik. Da ægteskabet blev opløst i 1928 begyndte jeg at arbejde på at skabe mig en fremtid som tegner.

Først fik jeg undervisning hos Maleren Carl Trock-Madsen, hvis følsomhed som kunstner og store viden var mig til megen hjælp. Det var i 1929—30; derefter gik jeg på Kunsthåndværkerskolen i 1930—32.

Siden vovede jeg mig op på et par redaktioner. Det var »Vore Damer« og »Søndags B.T.«, hvor jeg straks fik opgaver med portrættegning og illustrering af noveller. I et par år arbejdede jeg løst for disse blade, men blev så fast knyttet til Det Berlingske Hus i 1935 og 36. I den tid tegnede jeg illustrationer til Berlingske Morgen og Aften, BT. og Søndags B.T. Derefter var jeg freelance og tegnede bl.a. masser af bogomslag for forskellige forlag, illustrationer til »Hjemmet«, »Familie-Journalen«, Nationaltidendes »Søndag« og stadig til »Søndags BT.«. Tegningerne gik efterhånden også til Sverige og Norge, senere tegnede jeg til ugebladet »Ude og Hjemme« og det svenske »Hemmets Veckotidning«.

Som det ses heraf, kom jeg temmelig hovedkulds ind i arbejdet, og det greb mere og mere om sig. Forinden havde jeg dog haft lejlighed til at se mig lidt om; bl.a. havde jeg besøgt Paris i 1925, 1926 og 1929 og London i 1932—33 og 36. Under mine alt for korte ophold i disse to storbyer studerede jeg malerkunst, og selv om det måske ikke kan ses i mit bladarbejde, så har disse studier betydet meget for mig. Det er menneskefremstillingen, jeg gribes af hos Gainsborough og Hogarth, Ingres, Manet, Velazquez og Goya, for at nævne nogle få.

Det var egentlig min hensigt at stile mod arbejdet ved et dagblad med portrættegning som hovedinteresse. Det, jeg først og fremmest arbejder med, er mennesker; at fastholde type, bevægelse og karakter i hurtige rids fængsler mig ubeskriveligt.

Hidtil har det alt sammen været tegninger. Men det hænder, at oliefarverne lokker mig bort fra hverdagens pligter. Det bliver sjældent noget langt samvær, men jeg føler mig levende i de øjeblikke, og jeg håber, at fremtiden vil unde mig mange af dem.