Kirstine Johansen

(Stine Florian)

1876-1921

ved
Per Sørensen

Kirstine Johansen (kunstnernavn Stine Florian) blev født d. 5-4-1876 i Hovby ved Fakse.

Kirstine Johansen døde d. 4-7-1921 i Kongsted.

Forældrene var Tømrer Hans Johansen og Kirstine Pedersen

Kirstine Johansen var ugift.

Kirstine Johansen blev døbt d. 26-4-1876, og samme dag blev hendes moder begravet - efter at være død i barselsseng.

Blandt fadderne var der 2 unge mennesker, der formentlig, på det tidspunkt, var forlovede. Det var Jens Florian og Johanne Hansen. De blev gift og stiftede hjem i Kongsted, og de tog den lille pige til sig. Allerede i hendes barndom blev der lagt mærke til hendes evner for tegning, og kun 16 år gammel, i 1892, kom hun på Kunsthåndværkerskolen i København, hvor hun fik elevnummer 507. Hvor længe hun var på Kunsthåndværker-skolen vides ikke; men hun var udøvende kunstner før år 1900, idet der kendes flere arbejder fra hendes hånd i den periode.

Kirstine Johansens produktion spændte vidt; men særlig portrætter, lavet som kultegninger, har hun dyrket meget. Hun har lavet rigtig mange portrætter af lokale folk fra Faxe-egnen. Portrætterne var meget smukke og detaljeret - næsten helt fotografiske - og man finder her en klar mester.

Topografiske motiver kendes også fra hendes hånd; men ellers var det blomstermotiver, hun arbejdede meget med efter år 1900.

I blomsterbillederne er der samme, smukke detaljer og fine nuancer - som i portrætterne.

Omkring 1915 kom hun i kontakt med Stenders Forlag, som begyndte at udgive nogle af hendes smukke blomstermotiver på postkort og gratulationskort - Ifølge Stenders Forlag skulle der findes ca. 50 postkort fra hende.

Stenders Forlag har været meget glad for disse kort, idet de blev genudgivet gang på gang - helt op i 1960´erne.

En stor del af kultegningerne kan findes på www.arkiv.dk, og de tilhører Faxe Kommunes Arkiver.

 

 

 

 

 

Foto tilhører Faxe Kommunes Arkiver

Forskellige eksempler på signaturer

Meget smuk kultegning

Portræt af Johanne Marie Bay

Dateret 1903

Tilhører Faxe Kommunes Arkiver

 

Stenders Forlag

Sendt 23-12-1920

 Tilhører Per Sørensen

Stenders Forlag

Sendt 25-12-1925

Tilhører Per Sørensen

Stenders Forlag

Ubrugt

Tilhører Per Sørensen

Stenders Forlag

Serie 242

Sendt Julen 1920

Tilhører Per Sørensen

 

Stenders Forlag

Serie 365

Sendt Julen 1955

Tilhører Per Sørensen

Stenders Forlag

Serie 365

Sendt Julen 1954

Tilhører Per Sørensen

Stenders Forlag

Serie 365

Sendt Julen 1954

Tilhører Per Sørensen

 
   

Stenders Forlag

Serie 381

Sendt Julen 1948

Tilhører Per Sørensen

Stenders Forlag

Serie 381

Sendt Julen 1946

Tilhører Per Sørensen

   

 

      © Per Sørensen | 6000 Kolding | piaper@stofanet.dk 

Nissegalleri