Thorvald Kai Rich blev født d. 8-1-1910 i København.

Kai Rich døde d. 5-4-1981 i København.

Forældrene var Fabrikant Einar Rich og Johanna Messerschmidt.

Kai Rich blev gift med Vibeke Helweg-Larsen d. 31-8-1942 i Viborg.

Uddrag af Kai Richs selvbibliografi i bogen ”Sådan Tegner vi” København 1945:

Som dreng var jeg bange for at tegne. Da jeg var femten år, spurgte min Far, om jeg vilde på malerskole. »Kunstner«? Nej, det turde jeg ikke blive. Der var ikke nok, der masede sig på indefra. Jeg vilde være forretningsmand. I 1927 blev jeg, som kontorelev i et Kina og Japan vareengrosfirma i Tyskland, sendt til fotografen. Samme fotograf manglede komplet sansen for at opstille et Motiv. Kritikken vågnede, initiativet begyndte, og jeg fik ansvaret for, at en japansk vase eller en kinesisk statue blev vist fra sin mest dekorative side. Det åbnede øjet for kompositionen og den enkelte detaljes betydning.

Fire år senere, som marinesoldat, kom de første tegninger i form af revydekorationer til Roklubben »Kvik«. At jeg havde så megen fantasi, var jeg selv mest forbløffet over. Nu ved jeg, at fantasien kommer med opgaverne; dengang troede jeg, at nu kunne jeg ikke finde på mere nyt, at jeg havde tegnet mig ud. Der var alle stilarter, naturalistisk, kubistisk, stilistisk og humoristisk uden hæmninger. Jeg var mange gange ved at skrive til Storm P. for at spørge, om han ikke havde brug for en lærling, men i stedet købte jeg et sæt tøj og blev repræsentant i Bonevox.

En annonce: »Bygningstegner kendt med reklametegning« fik mig alligevel til at tage chancen. Da jeg havde været »Skriver« på et arkitektkontor, vidste jeg jo, hvordan tegningerne »skulde se ud«. Jeg blev hængende i fem år. Gummigulve og reklamemåtter. Samtidig blev jeg »fast tegner« ved »Nørrebrobladet«. Mine første avistegninger, en skitse fra bydelen, en vittighedstegning og en reklametegning for den fyrstelige gage af fem kroner pr. uge. Det var tyve til fem og tyve kroner om måneden i lommepenge til de et hundrede og fem og tyve som en Slags »Arkitekt« — Navnet på tryk. Så kunne man klare sig helt og gå på Købmandsskole.

Nu blev skitsebogen en tvingende nødvendighed og lidt efter lidt min kæreste hobby. Skrift lærte jeg efter aviser og telefonbøger. Først havde jeg ikke råd, senere ikke tid til at gå på tegneskole. Den praktiske indstilling gjorde sig gældende. Reklamen i sin brogede mangfoldighed: Etiketter, Brochurer, Butiksfacader, Brevpapir, Udstillingsgenstande o. s. v. kom til at præge produktionen og førte til en selvstændig tegnestue.

Så kom krigen. Den Sommer var en måneds omsætning på halvtreds kroner, en anden på et hundrede og fem og tyve.

Skitsebøgerne havde aldrig været vist i »Kollektionen«. Nu kom de frem, forlagene blev besøgt. Ganske vist kun tre omslag det første år, men så pludselig fem og tyve, og næste år endnu flere. Ganske langsomt »bare« tegner lige så meget som reklametegner, og det første er nu det bedste.

Og igen mærkedes tiden, papirrestriktionerne. Der må findes på noget nyt. Foruden illustrationsopgaverne og »industrial-designing« laves Modelbøger og Trælegetøj.

Hjulet er drejet en omgang. Det, der interesserede drengen, dukke-teatre af Skotøjsæsker, »Lommefilm« af Notesblokke o. s. v., er omsat i bog­form, og drengen sludrer med drenge. Der pusles med en børnebog, hvor Peters lille Kat går på Versefødder. Stadig mættes skitsebogen, og der tegnes model.