Joe Raphael

1879-?

ved
Per Sørensen

Joe Raphael blev født d. 1879 på St. Croix i Dansk Vestindien.

Joe Rapfaels død er ukendt.

Forældrene har formentlig været danske.

Denne postkortkunstner har i mange år været en gåde for webmasteren af denne side. Det første, viste kort af "Filosoffen fra Magstræde" er forholdsvis almindeligt, og kortet ses af og til; men signaturen var en gåde, indtil han fandt en artikel i det illustrerede ugeblad "Verdens-Spejlet" d. 14-4-1907 - Her kan man læse følgende:

Joe Raphael er født 1879 på St. Croix. Han er opdraget i Danmark og var i nogle år elev på Jesuitkollegiet i Ordrup, derefter opholdt han sig nogle år i Indien og Østasien, studerede kunst i New York og San Francisco og tog derefter blivende ophold i i sidste by, hvor han var leder af et stort tegneinstitut. Han har to gange rejst jorden rundt og opholder sig for tiden her i København.

Hvor længe han opholdt sig i København vides ikke - ligesom det også fortoner sig i uvisheden om, at han kom til Danmark igen senere. Jeg tror ikke, han har haft varigt ophold i Danmark, da der kun findes få postkort - tegnet af ham - til gengæld er de meget danske med den københavnske original, Skovserkonen på Gl. Strand og det ældre ægtepar.

Den københavnske original "Filosoffen fra Magstræde" havde fået sit navn, fordi han i sin ungdom havde læst både et værk af H. C. Ørsted og et værk af Søren Kirkegaard - Han var en lille, ydmyg mand, hvis fødenavn var Christian Johan Christensen. Han var født omkring 1850, og han levede, indtil han hængte sig en forårsdag i 1918. Da han døde, var han ret velhavende. Pengene havde han tjent ved hver aften at stå ydmyg og usselt klædt foran "Restaurant Bræddehytten" på Vesterbrogade. Det var et godt og anerkendt  spisested, så han tjente en del penge, når byens velhavende fik medlidenhed med ham, når de gik ind og ud af restauranten.

På et tidspunkt flyttede han til Industrikafèen på Rådhuspladsen, da Bræddehytten blev revet ned, og det er her på dette nye sted, han blev foreviget til et postkort af Joe Raphael. Omkring 1913 begyndte han også at sælge aviser for at supplere indtægten.

Mange har i tidens løb skrevet om de "Københavnske Originaler". I nyere tid har det bl.a. været Jørgen Vibe Frederiksen, der í 2013 lavede artiklen "Københavnske originaler i slutningen af 1800-tallet".

 

 

 

 

 

 

Eksempel på signatur

 

 

Jesuitkollegiet i Ordrup - hvor Joe Raphael i en periode gik i skole

Stenders Forlag

nr. 12254

Ubrugt

Tilhører Per Sørensen

Foto

Filosoffen fra Magstræde

sælger aviser på Strøget

Uden forlag

Sendt 20-9-1909

Tilhører Per Sørensen

Uden forlag

Ubrugt

Tilhører Per Sørensen

 

      © Per Sørensen | 6000 Kolding | piaper@stofanet.dk 

Nissegalleri